Medlemsmøde den 29. august kl. 18 på Bromølle Kro

Foredrag med Nils Villemoes

Foredraget med Nils Villemoes er et underholdende og sjovt foredrag om ledelse. Nils Villemoes har henrykt tusinder af mennesker år efter år med sin unikke og jordnære tilgang til ledelse, der tager komplekse problemstillinger helt nede i øjenhøjde, får os til at grine og samtidig giver os dyb indsigt i ledelse som et værktøj til at skabe de rigtige rammer for samarbejde. Udover at være en blændende foredragsholder har Nils været lektor ved Institut for Organisation og Ledelse frem til 2005 på Handelshøjskolen i Aarhus.

BØVL! – Foredrag om ledelse

Ledelse handler i bund og grund om at lave en strategi, udvikle organisationen til denne og allervigtigst at skabe de bedste rammer for samarbejde. Problemet er bare, at det ikke er så let at gøre i virkeligheden – faktisk er det næsten altid ret bøvlet!

 

Bøvl er jysk og betyder noget bryderi, som vi nødigt vil undvære. Har vi ikke bøvl i vores liv, bliver det tomt og meningsløst. Vi har som mennesker brug for noget at stå op til, at gå op i og ikke mindst at slås for! Bøvl er rent faktisk også en by i Jylland udenfor Sdr. Omme og midt i byen slår vejen symptomatisk et knæk. Bøvl betyder nemlig også bøjet i modsætning til de ting, der er lige ud af landevejen, men samtidig også alt for kedelige. Kan det være en af tidens store udfordringer – at vi slet ikke har bøvl nok til alle?

Oplev en stand-up-agtigt aften og hør bud på:

  • Hvordan samfundet er skruet sammen?
  • Hvorfor alting hele tiden skal laves om?
  • Hvorfor  LEDELSE tit går op i en spids?
  • Hvad der ligger i bunden af lederskabet?
  • Hvor udviklingen går hen, mens vi sover?

Et enormt inspirerende og humoristisk foredrag – uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.

Du skal tilmelde dig/jer på mødet på info@jyderuperhvervsforening.dk