Udendørs Opera på plænen ved Jyderup Højskole

Sommeropera i Jyderup – Oplev Verdis Rigoletto på plænen ved Skarresø
28. juni: Oplev ægte storladen italiensk stemning når operaensemblet GUIDOOPERA opfører deres nye opsætning af den store italienske komponist Verdis klassiske drama Rigoletto på plænen foran Jyderup Højskole med den smukke Skarresø og skoven som bagtæppe.

Handlingen foregår i dagens Italien, der i dag er lige så fuld af forfængelighed og overfladiskhed som i 1500-tallet, hvor operaen oprindelig udspillede sig. I vores opsætning forvandles Verdis opera til et moderne drama, hvor Hertugen af Mantova er en velkendt italiensk politiker omgiver af et hof af følgere. Han opvarter alle kvinder i sine omgivelser og helst de rigtig unge. Rigoletto, som er hans spindoktor og højre hånd, har en hemmelighed. En uskyldig datter som han forgæves søger at beskytte. Her møder vi skønheden og udyret, den første kærligheds kompromisløse passion, men også korruption og bedrag. Alt indrammet af Verdis mægtige og fortryllende musik. Medvirkende: Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Vibeke Kristensen, Anders Jakobsson, Anette Bod, Frederik Paevatalu Rolin, Eivind Kandal. Kapelmester: Leif Greibe

Aftenen er et samarbejde mellem Guidooperaen, Jyderup Højskole og Jyderup Erhvervsforening

Sted: På plænen foran Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup Dato: 28 juni Tid: 19.30

Pris: 275,- Pladsen åbner kl. 18.00 med mulighed for køb af mad, vin og øl

Gå ikke glip af denne fortryllende sommeraften i Jyderup! – Billetter bliver solgt først-til-mølle

Billetterne kan købes på http://www.billet.dk/verdis-rigoletto#bio