Tilmelding til årets generalforsamling, d. 27. februar 2025
Vi indkalder hermed til årets generalforsamling i Jyderup Erhvervsforening torsdag d. 27. februar kl. 18.00-21.00 på Bromølle Kro
Traditionen tro starter vi med udsøgt buffet kl. 18.00 -og efterfølgende går vi igang med den officielle del af aftenen program, generalforsamlingen.
Herefter skal vi høre oplæg fra Sjællandske Medier, da vi har indgået et betydningsfuldt samarbejde om god, bred og solid markedsføring af JEF i hele 2025.
Marie og Thomas står i spidsen for oplægget og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på vores kommende samarbejde af hele vores butik -og erhvervsliv i årets løb.
Generalforsamlingen:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
- Fremlæggelse af budget
- Fastsættelse af kontingent
- Indkommende forslag (Disse skal være i bestyrelsens hænde 8 dage før generalforsamlingen)
- Valg af formand – på valg er Anja Edelslund Birkebæk som modtager genvalg.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer; Rune Wæhrens og Jonas Schmidt er på valg og alle modtager genvalg.
- Valg af 2 revisorer for 1 år
- Eventuelt
Aftenens program:
18.00: Velkomst ved formand Anja Birkebæk
18.10: Middag
19.00: Generalforsamling
20.00 – 20.15: Pause
20.15: Oplæg fra SN.dk om ny aftale
21.00: Tak for i aften
Tilmeld senest 19. februar

Praktisk information:
Du skal tilmelde dig/jer senest den 19. februar.
Til årets generalforsamling betaler erhvervsforeningen for mad, 1 øl/vand og kaffe. Ved manglende fremmøde efter man er er tilmeldt, faktureres med 200 kr. + moms som faktureres sammen med den næste kvartalsopkrævning.