“AI – fra strategi til praksis“

Oplæg fra Jacob Dalhoff Steensen
Kære medlem
Vi glæder os til at invitere dig til en spændende aften, hvor vi sætter fokus på kunstig intelligens – og på, hvordan teknologien allerede i dag kan gøre en forskel i hverdagen for små og mellemstore virksomheder.
Aftenens oplægsholder er Jacob Dalhoff Steensen, AI-rådgiver og medstifter af AI-Rådgivning ApS. Han arbejder tæt sammen med danske virksomheder om at udvikle strategier, finde de rigtige løsninger og skabe reel værdi med generativ AI. Kort sagt: Jacob er god til at skære igennem hype og buzzwords og vise, hvordan AI faktisk kan bruges i praksis.
I løbet af aftenen får du:
- En introduktion til, hvad AI kan (og ikke kan)
- Konkrete eksempler på, hvordan virksomheder allerede bruger teknologien
- Inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang – trin for trin
- En hands-on session, hvor vi prøver kræfter med ChatGPT og Microsoft Copilot sammen
Husk at medbringe din laptop med ChatGPT og/eller Microsoft Copilot installeret, så du kan være med i øvelserne.
Vi lover en jordnær og praktisk tilgang, der viser, hvordan AI kan blive et redskab til bedre beslutninger, stærkere kunderelationer og mere effektive arbejdsgange.
Program for medlemsmødet
I er velkomne fra kl. 17.30
18.00: Velkomst ved formand Anja Birkebæk
18.10: Middag
19.00: Foredrag med Jacob Dalhoff Steensen (se forberedelse ovenfor)
21.00: Spørgsmål
21.30: Tak for i aften
Tilmeld senest 3. oktober kl. 15

Praktisk information:
Du skal tilmelde dig/jer senest den 3. oktober kl. 15.
Prisen pr. person inklusiv mad, 1 glas vand, øl el. vin og kaffe/te er 264 kr. + moms, som faktureres sammen med den næste kvartalsopkrævning.
OBS: Manglende fremmøde – og/eller afmelding efter seneste tilmeldingsdato, faktureres med 264 kr. + moms på næste kvartalsopkrævning.