HVEM HANDLER DU MED LOKALT?

Igennem hele Coroankrisen har alle butikker og virksomheder i Jyderup oplevet en fantastisk opbakning fra borgerne i lokalområdet. De har i den grad vist og gjort alt hvad de kunne for handle lokalt og dermed støtte op om at vi forsat har et aktivt butiks- og erhvervsliv i Jyderup.

Det vil Jyderup Erhvervsforening gerne takke for. Derfor igangsætter vi en konkurrence, hvor alle har mulighed for at vinde et gavekort på 500 kr. til lige nøjagtig det eller de steder, hvor de handler lokalet. Det kan både være butikker, frisører, spisesteder, velvære og sundhed, håndværkere osv.

Det er ikke noget krav at den man ønsker, handler hos, er medlem i Erhvervsforeningen, men den skal dog ligge i Jyderup eller i lokalområdet omkring Jyderup. Jyderup Erhvervsforening har en del medlemmer som ligger uden for lokalområdet, dem kan man selvfølgelig også vinde gavekort til, hvis man handler hos dem. Er man i tvivl hvem der er medlem, kan man se medlemslisten på Jyderup Erhvervsforenings hjemmeside.

Det er desværre ikke alle virksomheder der får mulighed for at åbne endnu, men derfor kan man stadig godt indstille dem og dermed vinde et gavekort til dem. Det drejer sig især nogle spisesteder og fitnesscentre.

Der bliver i alt udstedt 40 gavekort af 500 kr. og konkurrencen løber fra mandag den 18. maj og til søndag den 7. juni.

For at deltage i konkurrencen skal man enten:

  • tage et billede af den butik, virksomhed, eller ekspedient som man handler med lokalt og uploade det under opslaget ”Hvem handler du med lokalt” på Jyderup Erhvervsforenings Facebookside
  • sende sit forslag til info@jyderuperhvervsforening.dk
  • aflevere sit forslag med navn og adresse hos Jyderup Præstegaard eller Jyderup Bageren.