“Kom i godt humør – med vilje!” – Medlemsmøde d. 7. maj

Invitation til medlemsmøde i Jyderup Erhvervsforening tirsdag den 7/5 kl. 18:00 på Bromølle Kro
Tirsdag den 5. maj er det igen blevet tid til medlemsmøde i Jyderup Erhvervsforening. Dette medlemsmøde er for både virksomhedsledere og medarbejdere.
Vi har inviteret foredragsholder René Oehlenschlæger til at komme og holde sit indlæg Kom i godt humør – med vilje!

Rene vil sætte fokus på :

  • Meget af det du bør vide for at skabe høj trivsel
  • Trivsel, overskud og arbejdsglæde er essentielt for effektive medarbejdere. Virksomheden kan gøre sit til at skabe arbejdsglæde for medarbejderne, men medarbejderne kan gøre allermest for at hjælpe deres egen arbejdsglæde gevaldigt på vej. René fører os ind i den positive psykologi og vil give os inspiration og enkelte redskaber til at opnå øget arbejdsglæde, mere energi og overskud i hverdagen.
  • René Oehlenschlæger vil formidler den nyeste forskning i positiv psykologi på jobbet, så du som deltager er med fra start til slut.  Han kommer omkring arbejdsglæde, trivsel, kommunikation og performance. Alt det du skal vide for at trives på dit arbejde.
  • René Oehlenschlæger lover, at man udover gode grin også får gode værktøjer med hjem til hverdagen

Aftens program:
Kl. 18:00 Velkomst, præsentation
Kl. 18:10 Spisning
Kl. 19:10 Kom i godt humør – med vilje! med René Oehlenschlæger
Kl. 21:00 Tak for i aften

Du skal tilmelde dig/jer til mødet på mail: info@jyderuperhvervsforening.dk, senest den 3. maj.
Prisen er pr. person inklusiv mad, 1 øl/vand og kaffe er 160 kr. + moms som faktureres sammen med den næste kvartalsopkrævning.
Vi glæder os til at se dig og dine medarbejdere til dette arrangement.