
Fredag kommer palmen hjem til Jyderup igen og det fejre vi på bedste Costa del Jyderup manér! Lørdagen er dagen hvor små og store virksomheder viser alt det de har at byde på frem, og vi har også en plads til dig til årets Smag på Jyderup. Book din bod længere nede på siden og bak op om denne store begivenhed! Byens butikker holder åbent begge dage fra kl. 10.00 – 22.00.
Vi er så heldige at Danish Outdoor Festival har forelsket sig i Jyderup og vores flotte natur! Festivalen som vil rumme 8000 gæster omkring den gamle campingplads og rundt om Skarresø tilbyder gratis adgang hele weekenden. Den løber af stablen sidste weekend i april måned – 28. 29. og 30. og i Jyderup Erhvervsforening er vi SÅ klar med feststemning og en masse aktiviteter nær Skarridsøgade både fredag og lørdag.
Costa del Jyderup – fredag d. 28. april
Palmen har sovet vinterhi et omsorgsfuldt sted -og er atter klar til at pryde temapladsen ved Café Forsinket.
Sæt allerede X i kalenderen fredag d. 28. april kl. 16.00 – 20.00 og invitér alle dine venner: facebook begivenhed
Traditionen tro er der dresscode – Hawaii tema fylder hele pladsen, så find din blomsterkrans, hawaii skjorte eller stråhat frem fra gemmerne.
Vi ses!
Smag på Jyderup – lørdag d. 29. april
Kom til Smag på Jyderup lørdag d. 29. april fra kl. 12.00 – 22.00!
Buslommen spærres af og fyldes med mange fantastiske boder og det store festtelt sættes atter op og inviterer til massere af børne – og voksenhygge på Super Brugsens p-plads.
Byens butikker holder åbent (fredag og lørdag) fra til kl. 10.00 – 22.00.
Alle virksomheder skal vises frem, og vi håber derfor at du vil gøre ligesom alle de andre: Book din bod allerede i dag!

Praktisk information:
Program – kommer
Book en bod:
Boderne holder åbent kl. 12.00-20.00 lørdag d. 29. april 2023 og i er velkommen til opstilling fra kl. 10.
Erhvervsforeningen sørger for bod med strøm. Husk selv evt. interiører og kabeltromle.
Prisen for én bod inkl. telt og strøm er 250 inkl. moms for ikke-medlemmer. Gratis for medlemmer af Jyderup Erhvervsforening.